Illums historieHistorien

Historien om det københavnske stormagasin ILLUM. Et stormagasin der, siden dets grundlæggelse i 1891, har givet byens borgere mulighed for at shoppe det bedste af det bedste inden for mode, bolig, skønhed og design. Vi vil nu guide dig gennem de sidste mange år, de mange forandringer og spændende tiltag.


1891

ILLUM bliver grundlagt af Anton Carl Illum. En forretningsmand, der er kendt for sit skarpe blik for tidens mode og ikke mindst sin evne til at være nytænkende, innovativ og handlekraftig. Han forudser konsekvenserne af industrialiseringen, den øgede beskæftigelse og den stigende efterspørgsel på luksusvarer og god kvalitet.


1899

ILLUM vokser støt igennem årene, og i 1899 køber A. C. Illum ejendommen på den modsatte side af gaden. Københavns første stormagasin bliver dermed en realitet.


1900

A. C. Illum er på mange måder banebrydende. En af de ting, han er mest kendt for, er hans moderne ledelse, personalepleje og tilfredse medarbejderstab. Hver morgen mødes de ansatte til morgensamling og morgensang i midten af ILLUM.


1938

A. C. Illum går bort, og ejerskabet overgår til familien. På billedet her ses hans søn Svend Illum.


1940’erne

40’erne er præget af den tyske “fredsbesættelse”, der rent økonomisk sætter det danske samfund i en svær situation. Trods vareknaphed og den økonomiske markedssituation fører Svend Illum dog forretningen videre i samme ånd som sin far, og ILLUM fortsætter den gode udvikling.


1960’erne og 70’erne

For at lokke de nu mobile kunder tilbage til centrum af København, opfører ILLUM i midten af 60’erne en parkeringskælder og iværksætter en større ombygning.


1972

Under ombygningen får ILLUM også ny facade. Facaden, der den dag i dag stadig står, bærer tydeligt præg af den såkaldte ‘kasemat-arkitektur’ med dens beton og rå udtryk.

Trods de mange ombygningstiltag ender det dog i 1972 med, at ILLUM efter 81 år i familiens eje bliver solgt til den britiske stormagasin-koncern House of Fraser.


1991

ILLUM bliver opkøbt af Th. Wessel & Wett


2003

Merrill Lynch køber sig ind i ejerkredsen. Th. Wessel & Wett er stadig medejere.


2005

ILLUM bliver købt islandske investorer i I-Holding (senere M-Holding)


2009

Efter den noget omtumlede tilværelse med mange forskellige ejere køber investeringsfirmaet Solstra Investments A/S ILLUM i 2009.


2011

I 2011 kan ILLUM fejre 120 års Jubilæum


2013

ILLUM bliver købt af det italienske stormagasin La Rinascente. La Rinascente har mere end 150 års erfaring med drift af stormagasiner og tilbyder ligesom ILLUM det bedste inden for mode, accessories, skønhed, bolig, design og gastronomiske delikatesser.

La Rinascentes målsætning er at fortsætte den progressive udvikling ved at investere i infrastruktur, mennesker, brands og service