ILLUM A/S Årsresultat 2008/09
Salget for de 12 måneder sluttede på 615 MDKK hvilket er 7 % lavere end 2007/08 (661 MDKK). Årets resultat før skat (EBT) endte på -134,8 MDKK (jævnfør med 6,4 MDKK i forhold til sidste år). Hovedårsagerne til denne nedgang i resultatet er:
- a) Nedskrivning af finansielt aktiv (tidligere moderselskab) med 109,0 MDKK
- b) En betydelig huslejestigning på 17,0 MDKK i forhold til sidste år
- c) Nedgang i nettoindtægter på 10,0 MDKK i forhold til sidste år pga. lavere salg
- d) Ingen ekstraordinære indtægter i år, modsætningsvis sidste år (5,5 MDKK)
Vores eget vigtigste KPI (Key Performance Indicator) EbitdaR (ordinært driftsresultat før afskrivninger og husleje) sluttede på 40,4 MDKK (42,1 MDKK i forhold til sidste år). En nedgang på 4 %, hvilket vi er meget tilfredse med under omstændighederne.
Finanskrisen har haft en klar indvirkning på ILLUM på flere niveauer, i løbet af regnskabsåret: Omsætningen, ejerskab, udlejer, långivere, medarbejdere og koncessioner. Salget blev påvirket negativt fra september 2008 pga. finanskrisen kombineret med en svag svensk valuta som holdt mange svenskere hjemme og samtidig tiltrak mange danskere til Sverige.
Som en konsekvens af den lavere omsætning gennemførte ILLUM et omkostnings-effektiviserings program hvor det, desværre, var nødvendigt at reducere personalet og se på alle områder hvor omkostningseffektivisering kunne gennemføres.
På den positive side skal det fremhæves at; ILLUM i dag står med meget få ledige arealer. Flere nye stærke mærker og afdelinger er åbnet i ILLUM i det forgangne år: Gant Man, Burberry Man, Samsonite Black Label, ILLUM Books for at nævne nogle få. IRMA gennemgik en fuldstændig renovering, herunder en ny oste- og vin disk og flere forbedringer i frugt- og grønt afdelingen. Lancering af ILLUM Academy hvor mere end 800 salgsmedarbejdere med succes blev uddannet i salg og service for at bringe vores service overfor vores kunder til nye højder. ILLUM Key, vores nye kundeloyalitets program, er ligeledes blevet lanceret således at det er muligt, at belønne vores kunder på positiv vis.
Fremtiden
Det kommende år vil utvivlsomt blive udfordrende, men vi har grundlaget for at realisere vækst i omsætning og driftsresultat i de kommende år.
Den nye ejersituation, kombineret med de nye ejeres overtagelse af ejendommen Østergade 52, er positivt for ILLUM. Vi har et stærkt operationelt set-up og vi har et stort antal stærke brands, der er interesseret i at komme ind i ILLUM. Vi er samtidig meget optimistiske med hensyn til vores planer for 2009/10, der allerede er i udvikling, og vi er overbeviste om, at vi kan præsentere et endnu stærkere stormagasin når planerne er afsluttet i foråret 2010.
Vi vil fortsætte med at positionere ILLUM som det mest unikke, spændende og førende premium stormagasin i Skandinavien.
Peter Zäll
Administrerende Direktør
ILLUM A/S
For yderligere finansielle informationer
Michael Drage
Økonomidirektør
ILLUM A/S
(michael.drage@illum.dk) / +45 4222 8811
København, 13. august 2009
Tak for den ekstra information