Har du købt mere, end du kan bære? Overlad dine køb til Customer Lounge & Services i ILLUM UNDERGROUND, og få dem leveret direkte til din hoveddør. Har du adresse i København, er leveringen gratis.
Gaveindkøb kan være en stresset affære, men vores erfarne, personlige shoppere står klar til at hjælpe. Bed om deres assistance, eller ræk dem blot din liste. Herved sørger de for at finde og pakke gaverne ind, så de er klar, når du kommer tilbage.
Shop ILLUMs fantastiske udvalg af gaver hjemme fra stuen. Med vores On Demand service har gaveindkøb aldrig været nemmere. Send blot et billede til vores dygtige personale og få dit køb leveret hurtigt og effektivt, direkte til din ønskede adresse.
Man kan nemt komme til at glemme sig selv i løbet af december. Så hvorfor ikke gøre noget godt for dig selv eller en, du holder af? I ILLUM Beauty Hall kan du få ansigtsbehandlinger og slutte af med at få lagt en makeup, der gør dig klar til månedens sammenkomster.
Hos ILLUM ønsker vi, at tøjet skal passe perfekt. Der er derfor altid skrædderservice inkluderet, når du handler hos os. Henvend dig til en ekspedient for opmåling, hvorefter vores professionelle skræddere vil tilpasse tøjet efter dine mål.
Få dine gaver sendt til dine nærmeste fra vores postforsendelse i Customer Lounge & Services i ILLUM UNDERGROUND. Afhent og send pakker, og find tilmed et udvalg af smukt gavepapir og fine julekort.