250 Years of Thorvaldsen

Som søn af en fattig træskærer, virkede det ikke sandsynligt, at Bertel Thorvaldsen skulle opnå stor, international anerkendelse. Alligevel markerede den danske billedhugger sig som et førende talent i Europa blandt det 19. århundredes elitære kredse, hvor han betragtede aristokratiet som sine fortrolige og etablerede Danmarks første offentlige museum. I dag, 250 år efter hans fødsel, lever arven efter ham videre, og besøgende strømmer stadig til København for at se hans nyklassicistiske marmorskulpturer.

Thorvaldsen blev født i 1770 – en tid, der var præget af hierarkiske samfundsstrukturer, hvilket betød store udfordringer fra hans spæde ungdom: Han havde ingen forbindelser, var af lav social rang og havde ingen familieformue. I en alder af 11 år blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han modtog undervisning med en forventning om, at han siden ville indgå i den række af dygtige håndværkere og kunstnere, der udførte opgaver for kongen. Thorvaldsen havde dog andre planer. Med et stipendium i ryggen, rejste han på et studieophold i Rom og forlod hermed den rigide og konservative holdning til kunstnerisk praksis i sit hjemland. Der skulle gå enogfyrre år, før han vendte hjem.

Pavesædet var et pulserende og kulturelt epicentrum, der tiltrak nyklassicistiske kunstnere, marmorskærere og velhavere med dybe lommer, der var ivrige efter at blive mæcener for kunsteriske talenter. For den frisindede Thorvaldsen føltes den romerske kunstscene berusende. Han var, som sine italienske venner, ikke nødsaget til at underlægge sig katolske foreskrifter om ægteskab, men kunne forblive single med alt hvad det indebar af passionerede forhold og engagement i den ofte ophedede, offentlige debat. Den eneste ulempe ved det frie liv var, at man som kunstner skulle tage sig i agt overfor den overflod af kunst og arkitektur, man mente kunne korrumpere sindet og føre til såkaldt ‘Rom-angst’.

Thorvaldsens skulptur Jason med det gyldne skind, der blev hans gennembrud, var et passende emne for den unge kunstner: Kongesønnen Jason bliver sendt ud i verden for at nedlægge en gylden vædder, hvis skind han skal forelægge hoffet som bevis på sin ret til tronen. Historien vandt genklang hos den unge Thorvaldsen, der anskuede sine egne bedrifter og værker, han udførte i Rom som bevisbyrde på sit eget værd overfor den konservative ledelse af akademiet i hjembyen København. Thorvaldsens tårnhøje skulptur, der skildrer Jason, som triumferende returnerer til sit rige med skindet under armen, blev øjeblikkeligt hyldet som et mesterværk.

Selvom Thorvaldsens berømmelse og formue voksede, forblev han tro mod sine værdier. Han var blandt venner kendt som en livsnyder og en levemand, og de kunne mange historier om hans eskapader som dengang, han endte med at danse med en skinke til en fest i Rom. Men han var også principfast og uprætentiøs og afviste engang en middagsinvitation fra den danske konge, fordi han havde andre planer. Hans ærlige tilgang til verden afspejler sig i hans skulpturer, der er kendetegnede ved en enkel, næsten ydmyg æstetik, der står i skarp kontrast til hans italienske modpart, Canovas dramastiske værker.

Efter flere årtier vendte Thorvaldsen tilbage til København i 1838. Under stor festivitas løste en gruppe tilhængere de forspændte heste fra hans vogn, så de selv kunne løbe med den gennem gaderne. Træskærerens søn var vendt hjem som nationalhelt. Thorvaldsen slog sin status fast med en gave til det danske folk. Han testamenterede hele sin samling, inklusive en lang række originale værker, til byen København. Efter en lang karriere med at skabe skulpturer for Europas velhavere, vendte han hjem for at dele ud af sit livsværk.

Kig forbi ILLUM og oplev vores unikke Thorvaldsen inspirerede juledekorationer.

Editorial staff

Fotograf: Hasse Nielsen