Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Den danskfødte, New York-baserede makeupartist, Kirsten Kjær Weis, taler vision, bæredygtighed og erfaringer. 

Kirsten Kjær Weis er en sand frontløber, når det kommer til naturlig skønhed. Hun startede makeupmærket i eget navn tilbage i 2010 med hensigten om at forene det naturlige med det konventionelle, men samtidig bibeholde et luksuriøst element. Et årti senere er Kjær Weis kosmetik blevet synonym med makeup af høj kvalitet uden nogle former for kompromis. Mærket benytter sig kun af rene, økologiske ingredienser og kommer i smuk, bæredygtig emballage, der slår andre mærker – naturlige eller ej – med flere længder. 

Den danskfødte, New York-baserede makeupartist voksede op på en gård lidt uden for Billund, og tilskriver ofte sin barndom som grundlaget for sin tætte relation med naturen. Vi tog en snak med hende om, hvordan visionen for hendes brand har udviklet sig, hvad bæredygtighed betyder for hende, samt hvad hun har lært af det seneste år. 
 

"Vi står fast på at være et transformerende, højtydende skønhedsbrand med en cleanest-of-the-clean  ingrediensliste, samt en luksusoplevelse, der samtidig er bæredygtig."

I november 2020 var det 10 år siden du grundlagde Kjær Weis, hvordan har din vision udviklet sig gennem det sidste årti? 
For at være helt ærlig, så var visionen meget klar fra begyndelsen, så der har ikke været et behov for at udvikle den. Vi står fast på at være et transformerende, højtydende skønhedsbrand med en cleanest-of-the-clean ingrediensliste, samt en luksusoplevelse, der samtidig er bæredygtig. Gennem de sidste 10 år er segmentet for bæredygtig skønhed bestemt blevet større, og definitionen af ‘clean beauty’ er blevet mere sløret. Vi er derfor nødsaget til at forblive tro mod vores vision om at være de bedste. 

Kjær Weis forener økologisk skønhed med luksus, hvad har været det sværeste ved at forene de to?
Det har nok været at skulle forklare det til folk og få dem til at tro på, at de to er mulig at forene. Der er et stigma omkring, hvad der mærkes økologisk, og mange forbinder det med noget, der kun findes i en ‘sund mad verden’. De forstår ikke fuldstændig, hvor god og effektiv kvalitet, du får ud af økologi – det er uden paralleller! Det er uden tvivl det bedste valg, du kan købe til dig selv.   


Konceptet omkring clean beauty har været voksende over de seneste år, men omhandler hovedsageligt hudpleje. Hvorfor tror du naturlig makeup ikke har opnået samme popularitet?
Der har ikke været mange brands, der har beskæftiget sig med naturlig makeup, og en sand, ren formular, som ikke skærer hjørner, er ikke en nem produktion. Det tager tid, ressourcer og kræfter. Du skal bruge en god formulator for at kunne producere høj kvalitet. Makeup handler også om farver og teksturer, hvor hudpleje er noget andet. De teksturer, som vi alle er vant til ved makeup er svære at skabe uden silikone. En virkelig naturlig, ikke-syntetisk kosmetik formular kræver den del at få rigtig. 

Hvad betyder bæredygtighed for dig?

Bæredygtighed betyder for mig at være bevidst i mine valg fra kvaliteten af de certificerede økologiske ingredienser vi bruger til trivslen af de landmænd og leverandører, vi arbejder med. Sideløbende med det er det også nødvendigt at være bevidst omkring vores emballage, og den indflydelse den har på vores planet. Jeg betragter det som en holistisk tilgang til bæredygtighed med overbevisningen om, at det er flerdimensionelt, og derfor har brug for en flerdimensionel tilgang.     

Hvad er det vigtigste at overveje, når du skaber genpåfyldelig emballage?

Den vigtigste ting for mig har været at have en kompromisløs tilgang. Den prestigefulde oplevelse må ikke forsvinde i forsøget på at gøre det bæredygtigt, hvilket er grunden til at vi endte med et genopfyldeligt system, som tillader kombinationen af luksus og bæredygtighed i et.  


Bæredygtighed er den nye norm i beauty, hvad er dit råd til forbrugerne om at navigere markedet og undgå greenwashing? 

Et godt sted at starte er at kigge efter de certifikater, man som forbruger kan stole på såsom CCPB, Cosmos osv. De repræsenterer et godkendelsesstempel om autenticiteten af produktet. Det næste trin er at lære om ingredienserne i brede træk. Lær navnene på de ingredienser, du bør undgå og hvorfor. Det gør det nemmere at føle sig sikker i at læse ingredienslisten, inden du køber et produkt.  

"Makeup skal bestemt ikke bruges til at dække, hvem du er, men derimod forbedre den du er." 

Hvordan ser din skønhedsrutine ud? Og har den ændret sig som følge af lockdown? 
Den har ikke ændret sig meget på trods af lockdown. Jeg bruger en minimal mængde makeup. Jeg bruger Liquid Foundation, som udjævner hudtonen samtidig med, at den virker som hudpleje. Derudover bruger jeg en smule blush på æblet af kinderne, mascara og/eller en smule øjenskygge og et læbeprodukt i en neutral farve. Jeg har en masse møder foran skærmen, så det er vigtigt for mig at føle mig klar til dagen på samme måde, som hvis jeg var på kontoret, både for teamet og de folk jeg har møder med, men også for mig selv. 


Hvad ser du makeup som et værktøj for?
Det skal bestemt ikke bruges til at dække, hvem du er, men derimod forbedre den du er. Makeup er legende og sjovt. Det hjælper med at bringe den bedste version af dig frem.  

 

Det seneste år har været intenst. Hvad tager du med fra det? Og hvad ser du mest frem til at kunne lægge bag dig?
Det skabte en pause verden over, som tvang alle til at stå af det hamsterhjul, de var på, og virkelig tage et grundigt kig på deres liv. Med hensyn til arbejde og vores forretning blev vi tvunget til at blive mere ressourcefulde fordi alting stoppede, og vi pludselig var nødt til at finde andre måder at holde hjulene i gang. Vi måtte tilpasse os og finde nye måde at være kreative på. Det fik også alle til at stoppe op og reflektere og spørge dem selv, hvad de kunne lære fra dette? Det kan godt være, at vi er spredt ud over forskellige kontinenter, men i sidste ende er vi alle forbundet. 

Hvad jeg ser frem til at lægge bag mig? Masser af ting. Jeg tror, vi var blevet gode til en hverdag med fuld fart uden tid til at stoppe op og nyde livet. Efter denne pålagte pause er vi alle sammen begyndt at kigge på livet anderledes. Livet ender ikke, hvis du tager lidt tid, hvor du fokuserer på dig selv og skaber små pauser her og der. Det er muligt! 
 

Shop Kjær Weis produkter direkte fra mobilen med ILLUM On Demand