Siden åbningen af MUJIs flagskibsbutik på toppen af ILLUM i 2020, har det været en mission for det japanske livsstilsbrand at involvere sig i, og give tilbage til, det lokale samfund. Derfor har butikken også haft dedikerede markedsdage til lokale iværksættere og håndværkere, som har fået mulighed for at vise produkter frem og fortælle deres egne historier til MUJIs kunder. I starten af maj flyttede to bifamilier ind på toppen af ILLUM i en nyindrettet have, som er anlagt i samarbejde med havearkitekten og forfatteren Boe Sallingboe.
Om initiativet siger Toshihiko Tanaka, Managing Director hos MUJI Denmark ApS:
Den socialøkonomiske virksomhed Bybi har eksisteret siden 2009 og arbejder for en bedre by for bier, blomster og mennesker. De omkring 150 bikolonier er fordelt på 30 lokationer i og omkring København. Bierne og deres honning bliver inddraget i aktiviteter med sociale projekter, skoler, virksomheder og kulturlivet.
De to nye bifamilier flyttede i starten af maj ind i en 40m2 stor have, der er anlagt på taget af ILLUM. Haven er beplantet med nordiske urter og planter, der laver et blomsterflor fra tidligt forår og ind i det sene efterår med enkelte planter, som sender et kærligt nik til MUJIs japanske rødder så som den smukke magnolie. Det vil være muligt for nysgerrige sjæle at kigge ud til bistaderne og de blomstrende planter, når de besøger MUJI på 4. sal.
Det forventes at MUJI Copenhagen Honey kan købes i løbet af august 2021, hvor honningen vil blive solgt i MUJIs store fødevareafdeling, der byder på lokale - og japanske madvarer.