Jeg har makeup på hver dag, så er det super vigtigt for mig at holde min hud ren og fugtig. Derfor er rensesættet fra Dermalogica et musthave produkt for mig.
Jeg har længe manglet et smukt skrin til mine smykker eller vatrondeller, som er unikt og personligt. Skrinet fra L’Objet er håndmalet og håndlavet, og derfor helt perfekt til formålet.
Et par løbetights fra The North Face er lige, hvad jeg mangler til de lange gåture med hunden.
Jeg mangler også et par højtaljede bukser med et fedt bælte i, som dem fra Proenza Schouler White Label. Jeg ville kombinere dem med de lette og elegante stiletter fra A.W.A.K.E. MODE til en fin sommeraften.
Duften fra IIUVO er en man ikke kan undvære! Jeg elsker det rene og simple look samt de skønne noter af friske blomster.
Jeg er vild med blonde BH’en fra Marie Jo. De små broderinger samt mesh stoffet giver det helt rigtige elegante og feminine look.
Bakken fra Normann Copenhagen med det smukke franske flet har det fedeste retro udtryk og vil se super cool ud i kombination med mine små nipsting.
Den skulpturelle form på Aesther Ekme tasken er så unik og super chik, og så er den skønne mosgrønne farve bare lige mig.