Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Stjernernes foretrukne makeupartist deler de små fifs til at få festmakeuppen til at sidde lige i skabet. 

 

Forskellen på et flot festlook og et formidabelt festlook står og falder med dit valg af hår og makeup, og her må Nina Larsen siges at være ubestridt ekspert. Som professionel makeupartist og kendiskvindernes foretrukne glam squad ved hun altid, hvad der virker, og hvilke looks der er populære hvornår.
 
Nina står blandt andet for de fantastiske hår- og makeuplooks, der toner frem på skærmen ved programmer som X Factor og Vild med Dans. Hun er ægte passioneret omkring makeup og skønhed, og har været det siden de spæde teenageår, hvor hun fandt sig fascineret af både kvindeidealer og skønhedsindustrien, og brugte alverdens tid hos de lokaler parfumerier i Norditalien, hvor hun boede på daværende tidspunkt. 

 

Her deler hun små fifs til at få makeuppen til at holde, samt hvilke hår- og makeuptendenser du bør give dig i kast med dette efterår.   

Mit hemmelige våben når jeg skal gøre mig festklar… 

… er ekstra fokus på min hudpleje. Min daglige rutine består som minimum af rens, serum, fugt og øjencreme. Når jeg skal ud, starter jeg aftenen før med at tilføje en eksfolierende peeling maske i min rutine, og på selve dagen bruger jeg en fugtmaske. Så har jeg en perfekt glødende, dewy base, så makeuppen lægger meget smukkere på huden.

Et makeuplook jeg altid vender tilbage til… 

… er smokey eyes. Som professionel makeupartist er jeg altid inspireret af tidens makeup tendenser. Dog vender jeg altid tilbage til smokey eye-looket. Smokey eyes betyder, at der er fokus på øjnene, og det klæder de fleste. Teknikken kan udføres alt afhængigt af hvilket udtryk, der passer til dig, og hvilket look du ønsker.

Mit bedste råd hvis du er helt ny, når det kommer til makeup: 

Du opnår det flotteste resultat ved at lægge din makeup i dagslys. Vær meget opmærksom på at din foundation er blended godt og har den rigtige farve. Den finder du ved at teste på kæbebenet og sammenligne med farven på hals og decollté. 

Det er vigtigt…

… at man føler sig godt tilpas og kan kende sig selv. Makeup er meget individuelt og kan være en måde at udtrykke sin personlighed på. Man skal derfor gøre sig nogle tanker om hvilken type makeup, der giver det ønskede look og udtryk. Det kan være en stor hjælp, hvis man danner sig et overblik over de mest basale makeupprodukter såsom primer, foundation, concealer, pudder, blush, mascara osv. Det betyder ikke, at man som nybegynder behøver at bruge alle typer makeupprodukter. Gør det nemt og overskueligt for dig selv, så kan du altid udvikle og udvide til mere avancerede makeuplooks, hvis du bliver inspireret til det. 

Mit beauty no-go: 

Læbestift på tænderne. Rød læbestift kan være utroligt sofistikeret og feminint, men det er vigtigt at duppe den overskudende farve, som ofte ligger centreret på midten af læben, med en Kleenex. 

Hvis makeuppen skal sidde perfekt hele aftenen… 

… skal du først og fremmest kigge på din hudtype og dens behov. Efter din hudplejerutine bruger du en primer, inden du starter med at lægge din makeup. Der findes mange forskellige typer primer alt afhængigt af, hvad din hud har behov for. En primer gør at makeuppen ligger flottere på huden, og at den sidder perfekt hele aftenen. Hvis du har en hud, som har meget svært ved at holde på makeuppen i løbet af aftenen, kan et andet råd være at spraye settingspray på en svamp og forsigtigt duppe på de områder af ansigtet, hvor der er et særligt behov. Settingspray bruges til at fiksere makeup og gøre den mere holdbar. Afslut med at spraye settingspray let hen over hele ansigtet. 

I løbet af aftenen…  

… bruger jeg ikke meget tid på at genopfriske min makeup. Men jeg sørger altid for at have et nøgleprodukt med i tasken. Det afhænger altid af hvilket makeuplook jeg har, men det kan være en læbestift, eyeliner eller mineralpudder.

Hvis jeg synes min hud mangler glød… 

… sørger jeg for ekstra søvn og indtagelse af vand. Jeg optimerer også min brug af eksfolierende peelings og fugtgivende masker. Jeg er forsigtig med soldyrkelse, så hvis jeg føler, at huden mangler glød, blander jeg et par dråber glow drops i min ansigtscreme, eller tilfører huden et solkysset look med en solskinspudder.

Den mest udbredte misforståelse om makeup: 

Som makeupartist møder jeg tit folk, der er makeupforskrækkede. Nogle har en forestilling om at makeup nærmest er en maske, hvor man ikke kan kende sig selv, og huden ikke kan ånde. Det er bedre at tænke på makeup som et værktøj, man bruger til at understrege sin personlighed og stil. Man kan med meget få produkter lave en smuk og enkel makeup, som blot fremhæver de naturlige features i ansigtet. 

NINAS FORUDSIGELSER

Efteråret 2021 byder på… 

… sofistikeret dramatik. Makeuppen er farverig i form af højpigmenteret blå og grønne nuancer af øjenmakeup, men mere markante looks med grafisk sort kohl og eyeliner er også en stærk tendens. Læbestiften og fokus på læberne gør comeback dette efteråret. Her dominerer farverne rød, blomme og bærfarver både i mat og glossy udgaver, som enten kan være det bærende element i makeuppen eller kombineres med dramatiske øjne. Sidst men ikke mindst fortsætter no-makeup-makeup trenden, som er i den lette makeupgenre. Den naturlige makeup skal se enkel og glødende ud og tilføre huden et sundt udtryk. 

Håret skal se…  

… naturligt ud og give følelsen af at være lufttørret. Det naturligt stylede hår kan ofte være en super flot kontrast til et dramatisk makeuplook. Midterskilning har længe været en storfavorit hos mange, vi vil dog komme til at se mere til den dybe, skarpe sideskilning i den kommende sæson. Pandehår i grafiske og cool udgaver bliver også en stærk tendens den kommende tid. Pandehåret kan kombineres uanset hårlængde. Der har i mange sæsoner været fokus på det lange hår, som er en klassikker, men i denne sæson er klipningerne også i fokus i form af undone-page og mullet i samspil med farver som platin, kobber nuancer, pasteller og naturlige farver.