Hjemme hos
Josephine Akvama Hoffmeyer

Norr sweater, 800 kr. Self-Portrait kjole, 3.400 kr.  

En moderne tidslomme er nok den mest nøjagtige beskrivelse af det hjem, Josephine Akvama Hoffmeyer byder os velkommen ind i. Et hjem, der især bærer præg af værtens personlighed, passion og minder. Med frokosten i hånden, og høretelefonerne klar i øregangen, viser hun os rundt, inden telefonen atter ringer og designeren skødesløst slår over i flydende italiensk. Til dagligt står Hoffmeyer i spidsen for designstudiet File Under Pop, som hun grundlagde tilbage i 2015. Her beskæftiger hun sig med rum- og overfladedesign, i form af malingsfarver, tapet og fliser. Når hun træder ind foran kameraet er det igen med fuldt fokus, og telefonopringningerne må vente til efter. For selvom hverdagen er travl for Københavns flisedronning, så er kunsten at være tilstede i nuet én hun forsøger at mestre til fulde.      

Da vi fanger Hoffmeyer over telefonen en uge senere er tiden en anden. Tempoet er sat ned, og hverdagen skiftet ud med idylliske Anholt som kulisse. “Det passer meget bedre at tage interviewet nu, end inden ferien, hvor der var så meget,” siger hun med et smil i stemmen.

Du virker til at have meget om ørene i hverdagen. Har du en daglig rutine?
Det synes jeg da, jeg har. Jeg praktiserer TM, som er Transcendental Meditation, to gange om dagen. Og jeg laver Ashtanga yoga hver anden dag. Så jeg har nogle helt klare principper, som jeg holder mig til, og som jeg bare ved, at jeg får det godt af. Man kan sige, at det er en måde at mærke mig selv på både åndeligt og fysisk, fordi mediation er meget en forbindelse med ånd, og at praktisere yoga er ligesom at komme ned og ind i kroppen. Så kombinationen af de to gør mig rigtig godt, og klar til dagen, og til at træffe beslutninger og møde udfordringerne. 

Så det starter du dagen med. 
Ja, meditation og yoga – og så møder jeg ind på arbejdet til mine dejlige kollegaer. Det er er meget forskelligt hvordan min dag ser ud, og hvad der ligger øverst i bunken, men selvfølgelig er jeg nødt til at tjekke min e-mail, og danne mig et overblik over dagens udfordringer. Det er også ved at tale med mine medarbejdere, og finde ud af om der er noget, de skal have min hjælp til. Og det er alt fra produktionen i Italien, hvis der skal tales med dem om ordre. Eller det kan være bogholderiet. Eller produktudvikling. Det kan være mange forskellige sammenhænge. 
 

Og hvis vi skal tale lidt mere om arbejde. Du arbejdede i mange år med musik, og nu er du inden for interiør - hvad fik dig til at skifte branche? 
Det var fordi jeg flyttede fra Danmark til Italien tilbage i år 2000. Jeg kunne ikke fortsætte med at lave musik i Italien, når jeg ikke rigtig kendte noget til musikbranchen dernede. Så det kaldte på et skift også arbejdsmæssigt og professionelt. Og lige præcis i Italien, så bliver fliser en almindelig del af ens hverdag, og der er også masser af dejlige farver. Det med at flytte i det hele taget fra et land til et andet land, så bliver alle ens sanser skærpet, og man lægger lige pludselig mærke til hver en lille detalje. Man kan næsten sige, at det var som at slå et glas i stykker, og så finde ud af alle de dele det bestod af. Det var jo en slags livskrise, at skulle skifte fra en profession til en anden. Mange af os har rigtig meget identifikation og identitetsfølelse igennem det vi laver. Så for mig var det at være sanger, og slutte det, ekstremt frygtfuldt for hvem var jeg så. Det var sådan at sætte mig selv fri på en eller anden måde. Jeg var 28 år på det tidspunkt, så det var fedt, og det blev jo fantastisk. Jeg ville have ikke arbejdet med fliser, hvis ikke jeg var flyttet til Italien. Så havde jeg aldrig fået den idé. 

Først startede du Made a Mano, og nu har du File Under Pop. Hvad var intentionen af du startede File Under Pop?
Det var helt klart at gå skridtet videre fra kun at arbejde med fliser ud fra et perspektiv om at lave badeværelser og køkkener. Dermed ikke sagt, at jeg ikke også elsker at lave badeværelser og køkkener, men jeg havde lyst til at udvide begrebet fliser til andre rum. Og det kom malingsfarverne mig til hjælp med i forhold til, at lige pludselig kunne jeg meget lettere bruge fliser i et living segment, fordi jeg kunne skabe en kobling mellem malingsfarven og flisefarven, så man får en meget subtil overgang fra det ene materiale til det andet. Jeg kunne arbejde med taktile overflader, med tekstur og med at få det ekstra lag – det sanselige lag, på det at skabe overflader. Så det var det store spring fra Made a Mano til File Under Pop. Det at skabe både malingsfarver og glasurfarver, det banede vejen for, at vi kunne skabe rum i en endnu større sammenhæng. 
 

Hvordan går du til indretningen i dit eget hjem? 
Jeg tror faktisk, at jeg bor ret gammeldags. Jeg omgiver mig næsten med de samme ting, som jeg altid har haft. Jeg har fornemmelsen af, at når jeg træder ind i mit hjem, så må det gerne repræsentere enormt meget liv levet. Mit liv levet. Jeg kan godt lide, at det indeholder en masse minder og historik, og oplevelser. Det må i virkeligheden gerne omfavne alt det, der har været. Så jeg kan godt lide at det peger bagud. Selvfølgelig skal det også hele tiden repræsentere nuet. Livet findes kun i nuet. Men jeg kan bare godt lide, at mit nu indeholder ret meget fortid med minder og perioder. 

Nu arbejder du meget med mønstre og farver, klæder du dig også i dem? 
Det synes jeg bestemt. Jeg elsker at gå farverigt klædt. For mig, ligesom med rum, så handler det om at balancere elementer, også når man skaber sin tøjstil. Min tilgang er meget intuitivt. Det er med at finde en balance mellem, hvordan har jeg det i dag og hvilken tilgang har jeg til verden i dag. Jeg prøver lige at tage temperaturen på mig selv om morgen, og alt efter den, afstemmer jeg farver, mønstre og former på tøjet. Det er en meget legende og easy-going tilgang jeg har til det, men altid med udgangspunkt i, hvordan jeg har det om morgen. 
 

Så er jeg nødt til at spørge ind til din Miles Davis tatovering –  er der en historie bag den? 
Det er en detalje fra den plade den hedder Bitches Brew, som er en meget vigtig plade, fordi det faktisk er den første jazzplade, der blev indspillet med elektriske instrumenter. Det er en meget legendarisk plade og et mesterværk. Ekstremt kompleks, syret og meget smuk. Og det er et album, der betyder meget for mig. Man kan sige, det lille udsnit jeg har valgt, det er for mig min personlige yin yang. De to ansigter i profiler, der kigger hver sin vej, og som repræsenterer den mørke og den lyse side af en personlighed.   
 

Hvordan ville du beskrive København? 
Jeg elsker København. Jeg synes, det er utrolig nemt at bo og arbejde her. Jeg har boet her siden jeg var 15 år, så jeg føler mig ekstremt hjemme, og har så mange oplevelser lagret her. Det måske lidt som med mit hjem, jeg kan rigtig godt lide at have bånd til oplevelser og minder. Og København er sådan en by for mig. Den er et tilbageblik på gode oplevelser.    

Editorial staff

Fotograf: Polina Vinogradova