Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00

Mark Tan skjorte, 2.500 kr.

Vi mødte sangerinden i hendes hjem for diskutere stil, at forfølge ukonventionelle musikalske veje, og hendes valg: At leve uden frygt.     

 

For Pernille Rosendahl, tidligere forsanger i bands som Swan Lee og The Storm, er materielle ting oftest til hindring for hende som kunstner. “Hvis jeg skal sidde og tænke på, at jeg skal betale en dyr bil eller en dyr lejlighed, så indsnævrer jeg min mulighed for at skabe. Jeg vil simpelthen ikke tænke på penge,” siger hun. Det er derfor heller intet problem for sangerinden at skille sig af med de ting, hun allerede ejer. For hende handler hendes valgte levebrød hverken om penge eller berømmelse, men om magien i at række ind i hendes kreative kraft og trække noget ud, der er aldrig er hørt før. 


Da vi møder sangerinden i hendes lejlighed på en stille vej på Frederiksberg, er indretningen minimal og væggene nærmest nøgne. Som hun forklarer, handler det om at skabe en balance mellem et rum tømt for ting og et hoved fuld af tanker. 

AHW-Pernille_4.jpg

Custommade skjorte, 1.099 kr. Balenciaga bukser, 6.375 kr. ATP Atelier taske, 3.350 kr.  

Hvad er vigtigt for dig, når du skal skabe rammen om dit hjem?
Jeg har altid haft det sådan, når jeg skulle flytte ind et sted, at jeg skal kunne mærke, at der har været en form for ånd. Da jeg flyttede ind her, var det et dødsbo. Det så helt anderledes ud, men her var bare en enorm fin stemning. Jeg er ikke sådan en, der propper mit hjem. Jeg kan godt lide ikke at have så meget, for der er så meget inde i mit hoved. Og så det er rart, at omgivelserne er enkle. Farver påvirker mig utroligt meget. Jeg har en god veninde, som er fuldstændig farvenørd. Hun har virkelig været en god inspiration til, hvordan humøret får det af farver. 

 

Det er også dejligt at se, hvordan du nærmest ingen hvide vægge har.
Ja, men farverne er heller ikke så intimiderende. Der er mange i dag, som er enormt modige med meget vilde farver. Jeg har også tidligere haft andre farver, men jeg kan bare godt lide, når det er ligesom om, at man får et kram af rummet. Og så arbejder jeg rigtigt meget hjemme fra. Når jeg laver projekter, hænger der papirer på alle væggene. Jeg bruger væggene som en stor opslagstavle. Derfor har jeg også brug for, at der ikke hænger så meget på dem. 

 

Er der noget her, du har en tilknytning til – og som du aldrig vil skille dig af med?
Jeg har det egentlig grundlæggende sådan, at jeg ikke knytter mig særligt meget til ting. Det har jeg aldrig gjort. Jeg har heller ikke svært ved at skille mig af med ting. Jeg er meget taknemlig for de ting, der har været i min varetægt gennem livet, men jeg har det også fint med at sende dem videre. Så jeg vil sige, at det eneste i mit hjem – hvis huset brændte en dag – er et maleri: Det er nemlig det eneste arvestykke, jeg har arvet fra min far. Alt andet har jeg egentlig et let forhold til. 

AHW-Pernille_3.jpg

Hvordan startede din interesse for musik?
Jeg var faktisk en virkelig late bloomer, fordi jeg først debuterede med mit første orkester, da jeg var 29. Så jeg kom rigtig sent i gang. Og jeg var ikke sådan én, der vidste fra jeg var helt ung, at jeg gerne ville spille musik. Det var virkelig noget, der kom gradvist, og det tog lang tid at modne den drøm og det arbejdsliv. Det at være musiker er et lidt sært arbejdsliv, fordi det er så uforudsigeligt. Det kræver, at man har mod på et liv, som er meget omskifteligt, og som hele tiden ændrer sig. Det ene år tjener du penge. Det næste tjener du måske intet. Det kræver en speciel psyke at leve som musiker, hvilket også betyder, at man føler sig meget i live, fordi man hele tiden skal have tentaklerne ude og være i kontakt med, hvor man skal hen. Ellers er det svært at blive ved med at være relevant som kunstner.

Lovechild 1979 kjole, 3.200 kr. Saint Laurent støvler, 10.450 kr. 

Føler du, at det er noget, du har skulle lære dig selv?
Jeg har altid haft kimen indeni mig til, at jeg godt kunne det. Men jeg tror vitterligt ikke, at det er for alle. Jeg kunne ikke forestille mig at leve på andre måder, men når mennesker kommer tæt på mig, så synes de, at jeg lever et meget underligt liv. I mange år har jeg levet et mere konventionelt musikerliv med at spille koncerter og udgive plader – hvor jeg de senere år er gået ind i nogle nye typer projekter. Jeg har lavet mit første stykke til Århus Teater, som har premiere til januar, og som handler om Danmark. Det er nærmest en installationsforestilling med et stort, internationalt dansekompagni og en arkitekt, som har lavet scenografien. Vi prøver at lave noget, der involverer publikum med en følelse af, hvad Danmark er. 

 

Har du andre planer for din fremtid? 
Jeg tror, det bliver vildt sjovt. Jeg arbejder mere og mere projektorienteret og udvider mit felt, kan man sige. Så det er en rejse fra musik og ud i alt muligt andet. Jeg skal også lave et ”Velværeværk” nede på Lolland med den samme arkitekt. Vi skal skabe et kunstværk ude i skoven, som skal stå der i tre år. 
 

Så du tager din rejse med musikken videre?
Ja, det er det med at udvide kunstarten lidt. Det er jo enormt endimensionelt at spille musik, så det med at trække det ud i nogle andre dimensioner, tænker jeg meget over. Jo ældre jeg bliver, jo sjovere synes jeg, det er. 

AHW-Pernille_1.jpg

Totême skjorte, 4.200 kr. Totême bukser, 3.950 kr. 

Hvad vil du sige, er det bedste i dit job som sangerinde? 
Der er to ting, som jeg er virkelig glad for: Det er jo ret magisk, hvor musik kommer fra og hvor sange, toner, og tekster kommer fra. Det er magisk hver evig eneste gang, man skriver en sang. Den er ikke lavet før. Altså det med, at man skaber noget, der er unikt og originalt, det kan stadig virkelig blæse mig omkuld i mit eget arbejde. Det synes jeg simpelthen er så blæret. Så det er jeg meget taknemlig for, at jeg får lov til. Det andet er, at jeg er meget orienteret omkring de mennesker, jeg arbejder sammen med. Det med at skabe et hold af mennesker, hvor man rejser sammen ind i det, vi nu skal. Og det ændrer sig, fordi man nogle gange skal sige farvel til nogen og goddag til nogle nye. Der har jeg nogle principper med, at jeg sørger for at arbejde meget bredt aldersmæssigt. Sådan at ham, der faktisk er den vigtigste ud over min musiker, kun er 23 år. Ham fandt jeg, da han var 19. Han er ekstremt dygtig til at skabe nye koncepter omkring, hvordan man laver koncerter. Så det har vi gjort sammen. Det har vi modnet sammen. Så det er hele tiden at prøve at tænke, hvor man har lyst til at få et møde, som involverer musik. 

 

Så I arbejder mod mere intime koncerter?
Vi har virkelig prøvet at nørde, hvordan skaber man intimitet – og hvordan skaber man nærhed i relationen til publikum. Det at stå på Grøn Koncert eller en festival, det er én form for oplevelse. Men det har jeg bare prøvet i så mange år, at i dag synes jeg, det er sjovere at rive folk lidt rundt i noget anderledes. Og tit, hvis de skal ind til en oplevelse, hvor de ikke rigtig ved, hvad de får! Og hvor de heller ikke ved, hvordan de skal opføre sig. For så kommer man ind i et lidt usikkert rum som publikum, og det gør, at man åbner hjertet lidt hurtigere. Jeg har virkelig fået meget ud af at prøve og skubbe lidt til mit publikum.

AHW-Pernille_5.jpg

Har du et motto eller et ordsprog, du lever efter?
Hvis jeg skal sige, jeg lever efter et princip, så er det, at jeg prøver at leve uden frygt. Jeg prøver at gå ud af min dør hver morgen og sige: Gad vide, hvad dagen byder mig i dag? Og så tage imod det, som kommer. Jeg tror grunden til, at det har været vigtigt for mig, hænger sammen med, at jeg har så usikker en tilværelse. Så hvis jeg skulle gå rundt og være bange for, at jeg ikke kunne betale mine regninger – eller for at jeg ikke kan leve af det, så tror jeg, man ville blive lammet i sin virkelyst og i nerven. Og derfor har jeg måtte beslutte mig for at sige, jeg vælger at leve uden frygt. Og så tager vi det, som det kommer. Og jeg har altid klaret den, men jeg tror, det handler meget om indstilling. 

Acne Studios blazer, 4.500 kr. Norse Projects skjorte, 1.200 kr. 3.1 Phillip Lim nederdel, 3.400 kr. 

Det er en virkelig dejlig indstilling at have. 
Før jeg boede her, var jeg sammen med min søn Tristians far. Og vi boede i et lille hus ude i Hellerup. Helt vidunderlig kernefamilie. Så gik vi fra hinanden, og jeg tænkte, nu vil jeg bare noget helt andet. Så flyttede jeg i en toværelseslejlighed med en dreng på syv år. Det skulle bare lige være et hurtigt hop, men vi endte med at bo der i tre år. Og vi omtaler det stadig som den bedste tid, vi har haft, fordi vi var så tæt på hinanden. Vi havde ingenting. Vi havde heller ikke særligt mange penge i den periode, men jeg tror den forandringsvillighed – og det med at kunne favne og sige, nu er jeg her – og så længe jeg er sammen med de mennesker jeg elsker, så finder vi det positive i det. Jeg tror, at det er at praktisere taknemlighed for nuet. Det er også, derfor jeg godt kan skille mig af med alle de her ting og rykke ned i en toværelses igen, hvis jeg skal. Det er ikke noget problem. Hvis man ikke har den angst og frygt for at få taget ting fra sig, så er min oplevelse faktisk, at så får man enormt meget rigdom på alle mulige planer.  
 

Fordi man gør plads til det, tænker du? 
Ja. Mit arbejdsliv er ekstremt afhængigt af, hvor meget jeg kan være i kontakt med mig selv, og hvor frit jeg kan skabe. Og når jeg skaber frit, så er det der, det bliver bedst. Jeg kan ikke sidde og være bange for, hvordan livet skal gå for mig. Jeg er nødt til at føle mig fri i det. 

Hvis vi tog et kig i dit klædeskab, hvad ville vi så finde?
Så ville man faktisk finde utroligt meget traditionelt tøj. Man ville finde mange cowboybukser. Man ville finde rigtigt meget joggingtøj. Du ville finde et ret klassisk klædeskab. Til gengæld så kan jeg godt lide, hvis det er god kvalitet. Tøj er ekstremt humørbetinget, men jeg tror efterhånden, at jeg har det sådan, at det tøj jeg har i mit skab, det føler jeg faktisk, jeg kan stå op og tage på uden de store problemer. Netop fordi jeg har fået ryddet væk i alle hjørnerne. Så er der fred og ro i tøjskabet. Når jeg åbner det om morgen, så har jeg lavet fred med det, der er derinde. 

AHW-Pernille_6.jpg

Totême tørklæde, 1.500 kr. Loewe taske, 6.375 kr. 

Er der forskel på din stil fra scenen og bare herhjemme?
Grundlæggende har jeg den filosofi, at man godt kan gøre lidt mere ud af sig selv, når man skal op på scenen. Men jeg kan sagtens gå på scenen i et par cowboybukser og en skjorte, fordi der også er noget skønt i, at man ikke adskiller sin person og sin stil. Det gjorde jeg mere, da jeg var yngre, men i dag flyder det helt klart mere sammen. Jeg tror, det handler om, at tøj virkelig gør noget ved én. Hvis jeg valgte at tage en kæmpe stor, lyserød flødeskumskjole på, så tror jeg bare, at jeg ville føle, at den kom ind med mig. Jeg slapper af, hvis jeg har det godt. Så er det der, jeg kan levere. Hvis jeg kom ind i noget, der var meget larmende, så ville jeg stå og tænke over, at jeg har en kæmpe stor, lyserød flødeskumskjole på. Derfor er jeg faktisk blevet en lille smule konservativ i mit tøjvalg, kan man næsten sige. For så føler jeg, at der er lidt mere plads til personen. 

 

Har du noget, du gør, for at koble fra?
Jeg kan godt lide at gå. Der kobler jeg enormt godt fra. Jeg tror i virkeligheden, det er noget min psykolog har lært mig. Det med at gå og holde sin mund, og så kigge op i stedet for at kigge ned eller hen. Det med nogle gange at kigge op i himlen, op i træerne eller på blomsterne. Det at finde ro for mig, er, når sindet kan vandre. Det gør mit sind bedst, når kroppen er i gang. Og det kan være alle steder, jeg går en tur. Jeg går rundt i København, og det nyder jeg utroligt meget Gaderne er så fine at gå i, og der er rigeligt at kigge på. Det er en meget smuk by, vi bor i.  

Editorial staff

Fotograf: Polina Vinogradova