TV vært og iværksætter, Sofie Østergaard, har fundet hjem – sådan rigtigt-helt-ned-i-maven følelsen af hjem – i huset på Amager, hvor hun bor med sin kæreste Sebastian, deres to sønner og en lille ny på vej. Og med flueben ved drømmehuset og tilhørende have, drømmer Versus-værten nu kun om, at et par egern tager turen over broen og slår lejr ved hendes valnøddetræ, for så er alt virkelig perfekt.
Efter at have droppet ud af sit sidste år på gymnasiet forfulgte Sofie drømmen om at blive professionel danser. Et dansestudie i Holte senere bød chancen sig for en karriere som TV vært, og som med alt andet i Sofies liv, så sprang hun ud i det, fordi hun havde lysten. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at der blandt andet står MGP, Versus, Guld i købstæderne og senest radioprogrammet om økonomi, Overskud, på listen over Sofies værtsroller. For hendes interesser spænder bredt, og hun føler sig privilegeret over at have fået muligheden for at bringe dem alle sammen ind i sit erhverv.
Vil du starte med at beskrive dit hjem…
Jeg føler lidt, at det her er mit første sådan rigtige hjem efter mit barndomshjem, selvom jeg har boet mange forskellige steder siden. Jeg har boet seks år i rækkehus med min kæreste og vores børn, men det var nybyg og svært at gøre det til vores eget. Der stod bare Sofie og Sebastian på det hus her, da vi så det første gang. Jeg havde nogle helt åndssvage ting, der skulle opfyldes såsom at man skulle kunne gå rundt om huset. Det endte med at blive et kriterium som indgik akkurat som vores kriterier for antal værelser og beliggenhed, for man kunne gå rundt om mit barndomshjem, og vi havde så mange sjove lege, hvor vi gik rundt. Huset blev færdigbygget i 1897, så vi har købt ind i at renovere det med respekt. Det er en skidehamrende spændende proces at gøre det til vores eget samtidig med, at vi selvfølgelig bibeholder historien.
Hvad giver dig følelsen af hjem?
At der er plads. Og det er ikke fordi jeg behøver at bo stort. Plads for mig handler ikke om kvadratmeterne. Det handler om, at der er mulighed for, at naboen kommer uventet på besøg eller vi kan invitere 20 mennesker til at komme og se fodbold. Så hjem er et sted, der samler både venner og familie. Vi har også lavet en lille lejlighed nede i kælderen, hvor vores familie og venner fra Jylland kan føle sig hjemme og have lyst til at blive her i længere tid. Derer bare en stemning i det her hus, som gør at jeg har lyst til at være her hele tiden. Det betyder noget for mig at komme hjem. Når jeg går ind af havelågen, så kan jeg bare mærke, at nu er jeg hjemme. Det er svært at sætte ord på, men noget sænker sig inde i kroppen og skuldrene falder ned. Og sådan har vi det alle sammen. Det er virkelig vidunderligt at opleve, så skide være med at der stadig ikke er malet alle steder, og køkkenet er tudsegammelt, og taget er det originale. Det er lige meget. Det er slet ikke det, det handler om.
I er jo flyttet til Amager, hvad elsker du ved området?
Vi gjorde os faktisk ikke særlig mange overvejelser, men vi havde en drøm om, at hvis vi skulle flytte, så skulle det være for at finde huset. Vi er begge ret vilde med Amager. Vi kender mange, der bor herude i forvejen. Vi er jo jyder, og jyder bor på Amager. Men ud over det, så er vi også ret tiltrukket af diversitet, og det finder man altså på Amager. Der er alverdens eksistenser. Både de kedelige og almindelige, dem med mere krudt i, og dem, der er lidt mere skæve. Det er vigtigt for os, at vores drenge vokser op i et miljø, hvor de lærer verden at kende som den fagre skønne verden, den er. Det er også en af grundene til, at vi har valgt den lokale folkeskole, fordi vi ikke skal skærme vores børn fra virkeligheden. Virkeligheden er som den er, og den er på mange måder fantastisk, og det får vi her på Amager.
I har også fået en stor have. Har du grønne fingre?
Jeg har ikke mere grønne fingre end alle andre, men jeg planter og planter. Altså jeg elsker det. Vi har kun boet her siden november, så det er virkelig sjovt at se, hvad der kommer op rundt omkring i haven. Vi bliver næsten dagligt overrasket med noget nyt, der springer frem. Det kan bare noget. Det eneste ærgerlige ved Amager er, at der ikke findes egern her, fordi det er en ø. Jeg gad godt lige have nogle egern i min have. Jeg har set ræve, og min nabo har pindsvin. Jeg er meget vild med dyr i haven.
Hvad er det bedste valg, du har truffet i din karriere?
Det var at droppe ud af gymnasiet i 3.g. Det var simpelthen bare ikke mig. Jeg var hoppet med på vognen, hvor jeg bare fulgte de andre. Når jeg ser tilbage, så synes jeg, at det var vildt stærkt gået at vælge det, der var rigtigt for mig. Det lærte mig enormt mig om at vælge sin egen vej, selvom andre ikke kan forstå det. Jeg har brugt det rigtig meget efterfølgende i min karriere, hvor jeg aldrig har været bange for at springe ud i noget nyt eller gå på isen, hvis den var lidt usikker. Jeg har altid haft min fars ord i baghovedet: Hvis du skal bruge det, så kan du jo altid vende tilbage.
Det er også en moden beslutning at træffe i den alder…
Jeg mindes også, at der var mange i min omgangskreds, som var sådan lidt: Hvad vil du så, taber? Fordi de havde nogle andre værdier og mål med hjemmefra. Men der tror jeg bare, at det er så sindssygt vigtigt, at vi alle sammen virkelig mærker efter i vores egen mave. Det giver en enorm styrke, at man tør, og at man får den opbakning. Selvfølgelig ville min far aldrig have støttet det, hvis jeg ikke vidste, hvad jeg ville, eller hvis jeg bare havde sat mig hjem og spillet computer. Der skal være noget fornuft med i det.
Var du klar over, hvor stor en beslutning det var, da du traf den eller gik du efter din mavefornemmelse?
Det er først i de senere år, at det faktisk er gået op for mig, hvor stor en indvirkning, det har haft på mit liv efterfølgende. Jeg tror, vi alle sammen har en oplevelse, hvor vi tænker, hvis vi kan klare det, så kan vi kraftedeme klare alt. Det er helt klart en af de første ting, som jeg kan mærke nu, der virkelig kom i rygsækken, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt.
Føler du at du har været nødt til at arbejde hårdere for at bevise du godt kunne?
Det føler jeg faktisk ikke, og det er simpelthen fordi der ikke er nogen i den her verden, som har højere forventninger end jeg har til mig selv. Jeg synes selv, at jeg er en fiasko lang tid før alle andre gør. Det gør det også lettere at lave fejl og bare springe ud i ting. Jeg tror, det gør mig bedre til alting. Det er ikke fordi, jeg er fuldstændig ligeglad med, hvad folk tænker, men det ikke er et succeskriterium, at alle er glade, for så bliver man også lidt ligegyldig på en eller anden måde.
Hvad er din drivkraft?
Jeg er helt klart drevet af lyst. Nu har jeg mødt rigtig mange mennesker hen af vejen, og jeg har godt nok mødt mange, som bare skal have deres arbejde overstået og kun lever for at holde fri. Jeg har veninder, der nærmest kan finde på at få et barn for at få barsel og slippe for deres arbejde. Jeg får helt ondt i maven over at tænke på, at der virkelig er nogen, som har det sådan, og som bruger rundt regnet otte timer om dagen på noget, de ikke har lyst til. Det er så vigtigt for mig, at det jeg laver bare er fedt. Selvfølgelig er der sure pligter, men dem forsøger jeg at uddelegere. Det har været en meget stor prioritering for mig, at ansætte folk efterhånden. Det er ikke alle, der kan gøre det. Det kunne jeg heller ikke, da jeg begyndte at gøre det. Det har været en prioritering for mig, så jeg har knoklet for at kunne skille nogle af de ting fra. Det har så gjort, at jeg har fået endnu mere tid til at gøre de ting, som jeg synes er virkelig fede.
Hvilke dele af dit job synes du er fede?
Jeg er virkelig et sammensat menneske. Jeg synes for eksempel, at det er skidehamrende sjovt at sende fakturaer. Men noget af det, som jeg synes er sjovest, er at lave TV, radio, fortælle historier og hjælpe folk jeg interviewer med at fortælle deres historie. Jeg har også altid interesseret mig meget for hverdagsøkonomi og investeringer, som jeg laver et radioprogram om nu. Jeg har et dansestudie i Holte, som jeg også elsker. Jeg elsker at være konferencier på alt lige fra skolernes skakdag til folkemødet. Så det er svært at sætte et prædikat på mig, og jeg går heller ikke op i titler.
Har du nogensinde oplevet at blive sat i bås med, hvad du laver?
Det har jeg faktisk ikke. Men jeg tror, det er fordi, at jeg laver ting, som jeg oprigtigt er interesseret i, og så er det let for mig at bare være mig selv. Jeg har heller aldrig været en figur eller spillet en rolle i noget af det, jeg har lavet. Vi har jo alle sammen forskellige sider. Vi er ikke den samme, når vi taler til vores chef, som når vi taler til vores børn eller til vores gamle mormor. Så er jeg bare forbandet heldig, at jeg har fået lov til at bringe alle mine mange sider ind i mit arbejde. Der er nogle gange nogen, der nævner at jeg er begyndt at lave voksen-tv, som om, at nu er jeg steget i graderne, men børne-tv er by far det sværeste i verden at lave som TV vært. Jeg tror, man skal passe på med at definere sig selv som det ene eller det andet. Det bliver man ikke dygtigere af.
Hvis vi tog et kig i dit klædeskab, hvad ville vi så finde?
Så ville du finde helt vildt mange farver. Jeg har stort set ikke noget sort tøj. Du finder mange flere kjoler her for tiden, hvor jeg er gravid. Men farver, finurligheder og skæve ting og sager er helt klart det, du ville finde. Jeg elsker at dresse op, når jeg har en anledning. Jeg elsker glimmer og at gøre noget ud af det, men det er ikke vigtigt for mig, at der står det rigtige på mærket i nakken.
Har du et ordsprog eller noget, du lever efter?
Jeg er lidt Pippi-agtig. Jeg lever meget efter, at 'det gør vi da bare'. Nu gør vi det. Det er mega befriende. Sådan lever Sebastian og jeg også sammen, om det så har været rejser, investeringer, ombygninger eller virksomheder vi har startet, så er det altid med den der: nu gør vi det bare.