Hudpleje der nærer, beskytter mod solen, er god for miljøet og ikke fedter. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men netop dette er præmissen bag Karmameju Skincare’s nye solserie Karmameju SUN. En solserie der i den grad må siges at gøre op med tidligere snuptagsløsninger inden for solpleje. Karmameju SUN går nemlig ikke på kompromis med noget. Hverken når det kommer til beskyttelse af vores hud eller miljøet. Den bæredygtigt producerede serie består nemlig af plantebaserede SPF-formularer, der er rige på antioxidanter, er 100% vegansk og skader ikke koralrevene.
Solserien har derfor også været længe undervejs. Så længe at grundlægger af Karmameju Skincare, Mette Skjærbæk, var i tvivl om det nogensinde ville lykkes. Men efter flere års arbejde var teamet bag Karmameju Skincare den 25. marts i år endelig klar til at lancere den ventede serie af ti solprodukter. En lancering, der på trods af nedlukning, coronavirus og dalende rejsefeber stadig skulle vise sig at være det helt rigtige tidspunkt at præsentere solplejen. Karmameju SUN er nemlig ikke kun tiltænkt strandtasken og sydens sol, men lige så vel det danske sommervejr, vi alle nu kan nyde.
Først og fremmest, hvordan har det været at lancere solpleje midt under coronakrisen?
Vi var så bekymrede for, hvordan vi skulle lancere en solserie midt i en coronakrise, hvor ingen rejser. Vi var meget bange for at virke ubetænksomme eller som om vi ikke forstod den situation landet stod i. Vi holdte mange møder, og skiftede mening fra dag til dag. Vi havde holdt mange pressemøder inden jul, og vi vidste vi ville komme i magasinerne, så vi kunne ikke udsætte lanceringen. Og så pludselig en uge før lancering, begyndte solen at skinne fra en skyfri himmel. Vi mærkede på vores egne kinder på den daglige gåtur, at solen bed i kinderne, og at det var tid til at begynde med den vigtige beskyttelse af huden. Så vi ændrede hele strategien én gang til, og lancerede mere fuldstændigt end vi havde besluttet ugen før, med fokus på det smukke forårsvejr vi var beriget med. Lanceringen er gået så godt, og forbrugerne har været så utrolig positive, varme og støttende. Jeg er meget lettet, for det er så vigtigt for mig at forbrugerne kan mærke, at det er dem, vi skaber hudpleje for. Så det har været en smuk oplevelse, som bekræfter at så længe vi som mennesker agerer ud fra hjertet, så går det alt sammen.
Hvordan opstod idéen til Karmameju SUN?
SUN har været mange år undervejs. Det har været en drøm lige så længe, jeg har haft Karmameju Skincare, men en drøm jeg var i tvivl om kunne lykkedes. Jeg har ikke selv kunne finde en solcreme, som jeg havde det godt med at bruge på min hud, og dermed blev drømmen om at skabe endnu større. Problemet med solcreme er de meget omdiskuterede solfiltre, der er tre man kan vælge at anvende. De eneste jeg vil bruge på min hud, er de mineralske solfiltre – også kaldet de fysiske solfiltre. Men de er kendt for at gøre huden hvid og fedtet. Derfor var målsætningen at skabe en solserie, der ikke gør én hvid eller fedtet, men som udelukkende er baseret på de mineralske filtre. Det var en stor dag da det endelig lykkedes.
Karmameju Skincare er baseret på ren, naturlig og effektiv hudpleje - hvordan passer Karmameju SUN ind i dette univers?
SUN er som alle Karmameju produkter 100% i tråd med vores grønne etos. Jeg går aldrig på kompromis. Det kan jeg simpelthen ikke. Så vil jeg hellere arbejde med noget andet end hudpleje. Jeg synes, jeg har en gigantisk forpligtelse til aldrig at føre forbrugerne bag lyset, det man kalder Greenwashing – jeg ville ikke kunne se mig selv i spejlet. Huden er vores største organ, og jeg udvikler kun produkter, som jeg har det godt med også at se mine børn smøre sig ind i hver dag.
Hvad har været den største udfordring ved at lave solpleje?
At knække koden på de mineralske solfiltre så de blev lækre at anvende. Da først det lykkedes, havde vi prøvet så mange forskellige måder, at jeg flere gange efterfølgende har drømt, at jeg skulle smøre min yngste datter ind i solcreme, og at hun blev helt hvid som et lille spøgelse. Min underbevidsthed troede simpelthen ikke på at det var lykkedes.
Hvordan adskiller Karmameju SUN sig fra andre solprodukter?
Man kan få solcreme baseret på mineralske solfiltre, kemiske solfiltre og med nanopartikel solfilter – de to sidstnævnte er usynlige på huden, og dem vil jeg undlade at sammenligne SUN med. Sammenligningen skal være mellem solcreme baseret på mineralske solfiltre. Jeg har i mange år ledt efter solcreme baseret på mineralske filtre, som var lækre og usynlige at anvende på huden, uden held. De eneste jeg fandt som fungerede nogenlunde på huden havde til gengæld store mængder silikone i sig, også en ingrediens vi hos Karmameju styrer langt udenom. Så jeg stod uden et brugbart valg. Det er her vi skiller os ud. At vi er lykkedes med at skabe en solserie på mineralske solfiltre, som er transparente på huden, ikke gør huden fedtet, og som er uden brug af silikone.
Som du nævner er SUN baseret på de mineralske solfiltre. Hvad er fordelene ved disse?
Der er mange. Mineralske solfiltre virker med det samme efter påføring. De tilstopper ikke porerne, og er optimale i forhold til uren hud. De er allergivenlige, og giver ingen svie i øjnene, røde knopper eller lign. De anbefales til børn. De er naturligt udvundet solbeskyttelse fra mineraler i jorden. De er ikke forbundet med hormonforstyrrende stoffer, som flere af de kemiske solfiltre er. De er ikke forbundet med de bekymringer, der er omkring nanopartikel størrelse ingredienser. De er som de eneste solfiltre godkendt af Ecocert & Cosmos – de grønne certificeringer. De er hvide, ikke gule, og farver herved ikke tøjet på samme måde som de kemiske filtre. For mig er de mineralske solfiltre et sikkert valg, når jeg skal smøre min familie og mig ind.
Karmameju SUN er ment som solpleje, der også er hudpleje - kan du uddybe hvad der menes med dette?
Produkterne er udviklet som vi udvikler en luksuriøs ansigtscreme eller body lotion. Det er altså ikke kun vand, konservering, emulgatorer og solfilter. Tværtimod. Det er de lækreste ingredienser: økologisk aloe vera, økologisk sheasmør, økologisk mandelolie, økologisk jojobaolie osv. Og i ansigtsplejen blandt andet også de klinisk dokumenterede stjerneingredienser hyaluronsyre og måttebønne-ekstrakt. Så det er hudpleje med solfiltre. Der er en opfattelse om, at der ikke er plads til aktive ingredienser i et produkt, når der skal være plads til solfilter. Det er jeg på ingen måde enig i. Der er plads. Det er virkelig en god idé, at bruge ansigtspleje med solfilter året rundt, da for tidlig aldring af huden sker blot fra lys, ikke kun sol – og SUN kan enten erstatte eller supplere ens anden hudpleje. Mange elsker hudpleje i lag-på-lag, andre en helt simpel rutine. Den rutine man har til hverdag, kan man nu skabe med Karmameju SUN som del af de steps, man foretrækker.
SPF er en vigtig del af hudplejen - hvorfor er det så vigtigt at vi beskytter vores hud mod solen?
Det er jo først og fremmest for at undgå hudkræft, en af de mest udbredte kræftformer i Danmark. Og så er det for at undgå den for tidlige aldring af huden som sol, og også bare lys, skaber. Så SPF er beskyttelse på flere fronter.
Hvis man som forbruger ikke er vant til at bruge solpleje, hvilke produkter er så de vigtigste at starte med?
Det vigtigste er at beskytte huden, så enten med en ansigtssolcreme eller en BB creme - farvet ansigtssolcremet - til ansigtet. Og en kropssolcreme til kroppen. Man kan dog sagtens bruge vores body solprodukt i ansigtet også, så får man bare færre af super ingredienserne. Så alle produkter er gode, det vigtigste er at få dem på.