Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Du kan sagtens se godt ud, mens du gør noget godt for miljøet. 

Bæredygtighed er et emne, der over de seneste år har sneget sig ind i bevidstheden hos de fleste. Langsomt er vi begyndt at bytte plastik sugerørene ud med genanvendelige muligheder; vi medbringer vores egne kopper, når vi henter takeaway kaffe; og vi har vendt os til at have et shoppingnet med i tasken, når vi går på indkøb. Et område, der dog ofte bliver overset, når det handler om bæredygtigomstilling er badeværelset, selvom det faktisk er her meget af vores forbrug af engangsplastik foregår. Hvis du ønsker at gøre din skønhedsrutine mere miljøvenlig, så tidspunktet modent, da flere og flere brands har forpligtet sig til at skabe bedre alternativer. Markedet for miljøvenlige produkter er stødt voksende, hvilket betyder du ikke længere behøver gå på kompromis med kvaliteten, når du skifter til bæredygtige alternativer. Her er fem måder, du kan gøre din skønhedsrutine mere bæredygtig.  

Refiller 

 

En simpel måde du kan tage din badeværelseshylde i en mere bæredygtigretning er ved at vælge genopfyldelige produkter. Et koncept, der virkelig er accelereret i skønhedsbranchen med flere og flere brands, der hopper med på bølgen – selv det ypperste skønhedsbrand La Prairie har tilsluttet sig revolutionen og introduceret refiller af sin Radiance kollektion. Fordelen ved emballage, der er lavet til at holde er, at det ofte er meget æstetisk, så det er med sikkerhed produkter, du vil have stående fremme. 

Sæbebar

 

Sæbe i fast form har i den grund gjort comeback på skønhedsscenen, og kan findes i diverse former og formål. Skifter du til fast sæbe sparer du ikke blot på unødig emballage, du kan undgår også hårde ingredienser og kemikalier, hvilket gør et skift til fast sæbe en win-win for både dig og dit klimaaftryk. Faste sæber er akkurat lige så hygiejniske som flydende sæber, du skal bare huske at holde dem tørre mellem brug.   

Genanvendelige produkter   

 

Vores skønhedsritualer har tidligere været propfyldt med produkter lavet af engangsplastik –  tænk vatrondeller, vatpinde, makeup-wipes, engangsskrabere osv. Men i dag popper der konstant nye og forbedrede alternativer op, hvilket samtidig eliminerer enhver god undskyldning for fortsat at ty til de traditionelle, miljøskadende produkter. Ser du på den lange baner, vil et skift til genanvendelige produkter ikke kun være godt for miljøet, men også for din pengepung. 

Vælg naturlige produkter 

 

Selvom argumentet: Hvad der er godt for dig, er godt for miljøet, ikke altid holder stik, så kan tilføjelsen af naturlige produkter til din rutine også være en måde at gøre den mere miljøvenlig. Gå efter produkter som aluminiumsfrie deodoranter eller solcremer uden kemikalier, der skader koralrevene. Når du først har tjekket boksen for naturlige ingredienser, medfølger der typisk også etiketter som miljøvenlig, vegansk og økologisk.   

Giv noget igen 

 

Hvis dit yndlingsprodukt endnu ikke har været igennem en bæredygtigomstilling, behøver du ikke nødvendigvis at undgå det, så længe du sorterer det korrekt efter brug. Det kan være svært at finde hovede og hale i genbrugskriterierne i dit område, men skønhedsbranchens store plastik-problem har også meget at gøre med, at de fleste produkter ikke bliver smidt i den rette skraldespand. Det kan være svært at stå med ansvaret selv, som forbruger, så hvis du ønsker at købe fra brands, der forpligter sig til at give tilbage til miljøet, så skal du gå efter mærker som Chantecaille og Caudalíe.  

Lad vores ILLUM Beauty Hall personale hjælper dig med din shopping. Book tid til en konsultation her

 

 

Editorial staff

Fotograf: Cecilie Jegsen