Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
For den danske guldsmed hænger smykker og personlighed unægteligt sammen.  

 

“I min ideelle verden er der ikke nogen, der fortæller kvinder, at de er for maskuline eller mænd, at de er for feminine. Det er noget forbandet vrøvl, som vi har arvet fra en patriarkalsk fortid,” mener Maria Black. Den danske smykkedesigner med irske rødder har ikke meget tilovers for samfundsskabte kønsnormer, og hendes design bygger derfor på et inkluderende og åbent etos. “Mine smykker er båret af både mænd og kvinder, og det er fuld bevidst, at looket svinger begge veje,” fortæller hun. Maria Black smykker er især kendt for deres kantede og androgyne look. Og unisex er da også et af mærkets bærende trademarks. Som designeren selv forklarer, har hun aldrig været interesseret i et ultra feminint udtryk. For Maria har det derimod altid handlet om at skabe smykker, som kunne få folk til at føle sig både stærke og selvsikre. Smykkerne er derfor designet kompromisløst og med henblik på personlighed og attitude. “Smykker udtrykker historie, tidens tone og er personlige på en måde tøj og accessories aldrig kan være,” siger hun. “Man gemmer ikke sin mors trøje resten af livet – man gemmer hendes ring.” For at gøre sammenhængen mellem smykker og personlig stil endnu stærkere, har Maria introduceret piercing studios som en del af hendes butikker. Herved har kunderne muligheden for at skabe og forandre deres personlige udtryk med et nyt smykke – piercet i på stedet. 

Maria lancerede smykkemærket i eget navn for ti år siden, efter hun som færdigudlært guldsmed fandt sig selv i London uden job. Først tjente hun til huslejen ved at sælge sine designs på markeder i East og West End London, inden den første kollektion langsomt tog form. “Det var virkelig lavpraktisk, så det er gået ret meget over forventning,” fortæller hun. I dag har designeren for længst rykket basen tilbage til København, hvorfra hun sammen med sit team arbejder på at udvikle og forny det stærke Maria Black brand – og som del af det bliver alle smykker designet direkte fra hovedkontoret for at sikre en rød tråd gennem hver kollektion. “Jeg var ene designer indtil i år, hvor jeg har fået et lille produktudviklingsteam og to junior designere. Det er så fedt med sparring og nye inputs,” fortæller Maria. Og selv med hovedsæde i det Københavnske, så har relationen til udlandet holdt ved. Smykkerne fra Maria Black forhandles globalt, og mærket oplevede tidligt stor international succes med blandt andet verdensstjernen Rihanna som loyal fan. “Engang blev jeg vildt stolt og glad, når kendte personligheder valgte at gå med mine smykker. I dag bliver jeg dog meget lykkeligere af tilfældigt at se en gå forbi mig med Maria Black smykker på,” fortæller hun. 

Moneta_Earring_DSC2524_full_res_WEB.jpg

Det seneste årti har været en vild rejse for både mærket og designeren personligt. Og nu, hvor mærket både har erobret det internationale marked samt udvisket forældede kønsstereotyper, er det blevet tid til næste skridt på rejsen: Ansvar. Maria afslører, at det seneste år med coronapandemien og tabte muligheder har fået teamet til flytte fokus over mod bedre produkt- og kunderejser. Målet er en 360 graders bæredygtig strategi. “Vi vil sikre, at alle, der vælger at investere i os, føler, at vi investerer i dem og vores planet. 2021 bliver startskuddet på den rejse, og ambitionerne er tårnhøje,” slutter hun.   

Du finder smykkerne fra Maria Black i stueetagen og på 1. etage.