Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00

Gucci blazer, 14.100 kr. Soulland T-shirt, 445 kr. Soulland bukser, 795 kr.

Vi mødte den multidisciplinære blomsterhandler til en snak om arbejde, kunst og hans flair for at samle.  

 

Midt på Store Kongensgade i indre København ligger Tableau. Et kunstgalleri, der har botanik som omdrejningspunkt. Manden bag, er den moderne blomsterhandler Julius Værnes Iversen, der på trods af rødder i den traditionelle blomsterindustri, brød med de klassiske forventninger, da han for to år siden åbnede dørene til sit eget univers. Et univers, hvor blomster udstilles på lige fod med kunstværker, og hvor den botaniske verden fusioneres med både design, arkitektur og kunst. 

Hvad er den bedste del af dit job? 
Det er helt klart kreativiteten i det jeg laver. Jeg får lov til at arbejde alsidigt med forskellige genre inden for kreativ arbejde. Jeg laver både set design, installationsarbejde med blomster, og designer produkter. Så ingen dage er ens, og det er det, jeg holder mest af. 

 

Hvad var idéen bag Tableau? Og har den ændret sig gennem de sidste par år?
Jeg synes, at blomsterbutikkerne i Danmark var meget gammeldags, og generelt når man går ind i en almindelig blomsterbutik, får man lidt for mange indtryk. Det er der en logisk forklaring på det. Man skal sælge mange varer i en blomsterforretning, og derfor er der mange blomster. Men jeg synes, at det er meget forvirrende at være inde i, fordi jeg optager indtryk fra alle forskellige blomster på én gang. Så jeg havde et behov for at skabe et langt mere strømlinet koncept, hvor blomster blev udstillet på samme facon som et kunstgalleri. Først havde jeg et ønske om at kunne skabe et langt mere stilistisk univers, hvor blomsterne kunne fremvises. Til at starte med var det egentlig meningen det slet ikke skulle have med andet end blomster at gøre, men det har så udviklet sig til at handle om en masse andet med kunst, design og produkter på et andet plan, end hvad det var til at starte med. 
 

 

At-Home-with-Illum-Part-20013Web.jpg

Soulland jakke, 1.095 kr. Samsøe Samsøe skjorte, 700 kr. 

Hvordan kom koblingen til kunst? 
Jeg har altid haft en personlig interesse for kunst, og kommer fra en familie, som har samlet på kunst. Så det har fra barnsben af været meget naturligt for mig at have med kunst at gøre, og jeg har altid haft et ønske om at arbejde med kunst. Jeg har også altid ønsket at prioritere udstillinger, så derfor passer det meget godt sammen. Men det skete på en eller anden måde lidt tilfældigt ved, at der var en hel del kunstnere, der tog kontakt til os fordi de gerne ville udstille i det rum, jeg havde skabt. Så det var lidt på den måde, at det blev koblet på. Jeg syntes, det var et meget naturligt tiltag til vores koncept og univers, at bruge vores rum som udstillingssted for kunstnere, der arbejder med kontemporær kunst, hvor botanik er inkluderet i en eller anden form. 

 

I fik hurtigt succes med Tableau –  tror du folk har ventet på en opdatering af det klassiske blomsterhandler format? 
Det tror jeg helt klart. Der har i hvert fald været ret stort behov for det. Efterspørgslen for kontemporær blomsterdekoration er stor, og var langt større end hvad jeg lige havde forventet til at starte med. Vi fik også ret hurtigt internationalt anerkendelse, og er så heldige, at vi får lov til at arbejde med blomsterinstallation i mange forskellige lande. Så det gik væsentlig hurtigere, end hvad jeg havde turde håbe på. 

 

I er begyndt at gro jeres egne planter i butikken, hvad handler det om? 
Vi samarbejder med Alexander Holm, som lige er blevet færdiguddannet biolog, og som udvikler forskellige former for stueplanter, der gror i vores baglokale. Der har vi en form for vækstrum, hvor vi udvikler planterne og så bliver de stillet til udstilling ude i vores baggård, hvor de bliver solgt fra. Så de er produceret midt inde i København K, og det handler både om at vi synes, der er noget sjovt i at skabe og producere planter, men det handler også om at prøve at sælge et produkt, som har intet CO2 udslip i form af transport. Det er en bioneutral produktion, hvor vi hverken bruger kemikalier eller noget som helst. Alting er så CO2 neutralt som muligt. I vores fag, er det svært at arbejde med et neutralt produkt fordi blomster er så CO2 krævende at producere, men jeg har personligt en holdning til, at jeg kunne godt tænke mig at forsøge at arbejde så CO2 neutralt som muligt. Problematikken i det er, at når man køber afskårne blomster, som er produceret CO2 neutralt, så har de ikke samme udtryk som blomster, der ikke er. Så idéen om, hvordan blomster ser ud, den er faktisk forkert. Man er derfor nødt til, at skubbe til holdningen om, hvordan det visuelt skal se ud, og det er vanskeligt.

At-Home-with-Illum-Part-27291Web.jpg

I samarbejder meget med folk fra andre industrier, kan du uddybe det arbejde?
Vi samarbejder specielt meget med industrielle designere, arkitekter og kunstnere, hvor vi udvikler produkter. Lige i øjeblikket er vi i gang med at lave en serie to af vaser med Bloc Studios fra Italien. Så er vi også i gang med at udvikle vaser i den teknik som hedder tufting, som egentlig bruges til tæpper. Så det vil sige, at vi putter tæpper fra Röd Studio på vaser. Vi kommer desuden med en unisex tøjkollektion på 12 pieces, som bliver lanceret her under modeugen. Det er i samarbejde med Atelier Jean//Phillip, et dansk herretøjsmærke. Så vi prøver, at omfavne forskellige former for kreativt designarbejde.
 

Gucci blazer, 14.100 kr. Soulland T-shirt, 445 kr. 

Det lyder spændende med tøj. Er det også en interesse du har? 
Helt klart. Vi har kreeret en kollektion, der udelukkende er produceret i København K. Alt tekstil er reststof. Kollektion hedder Botanical Anatomy, og årsagen til det er, at kollektionen udforsker sammenhængen mellem blomsters bevægelse og den kropslige bevægelse. Så vi har fotograferet blomster på nøgne balletdansere, som så er syet på beklædningsgenstande. Hvert enkelt serie af pieces er nummereret, så det på en eller anden måde giver illusionen om at være et værk. Jeg skal ikke selv være herre over om det er et værk, men det er det, vi prøver på at få det til at være. Vi prøver at ophæve en tøjkollektion til at være andet end blot en kollektion. Og den skal vi udstille i hele August. 

 

Hvordan vil du beskrive dit hjem?
Kontrolleret kaos. Jeg bor i et hjem, der er fyldt med ting. Det er meget anderledes end hvordan Tableau ser ud. Jeg kommer fra en familie, som har samlet på antikvitet, så det vil sige jeg har rigtig mange forskellige slags ting. Det er ikke rigtigt noget der hænger sammen, hvilket jeg godt kan lide i mit eget hjem. Nogen kan bedst lide at bo, hvor alting er gråt, sådan har jeg det absolut ikke. Der er alle slags farver, og alle slags ting. 

 

Hvad skal der til for at du føler dig hjemme?
Jeg føler det ikke hjemligt at bo super stilistisk. Jeg føler mig mere komfortabel med mange ting. Planter er selvfølgelig også en stor del af det. Jeg har mange planter derhjemme, fordi de på en eller anden facon gør mig glad. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg har en teori om, at planter udskiller og opfanger energi. De er en stor del af det, at jeg føler mig hjemme. 

At-Home-with-Illum-Part-26276Web.jpg

Acne Studios sweater, 2.400 kr. Sunflower jeans, 1.500 kr. Acne Studios sneakers, 2.400 kr. Notem notesbog, 59 kr. 

Hvad med design og kunst, er det også noget du har derhjemme?
Det er det helt klart. Jeg køber også privat mange af de produkter, vi bestiller til Tableau. Jeg har en stor forkærlighed for funktionel kunst. Det vil sige et bord, som også fungerer som et værk eller en vase, som hænger på væggen, som også bliver en skulpturel udstilling. De fleste møbler i vores hjem er funktionel kunst. 

 

Du nævner, at du har mange ting  – har du svært ved at skille dig af med ting? 
Det kan jeg godt have. Jeg samler helt klart, men det må heller ikke blive hoarder-agtigt. Det er kontrolleret på en eller anden facon. De fleste mennesker, der kommer hjem til mig vil synes, at der er mange ting. 

 

Hvad er dit seneste køb? 
Jeg har lige købt et værk af Anna Clarisse Holck Wæhrens, som tidligere har udstillet i Tableau. Hun havde en udstilling der hed Potato Press Pass, som var nogle store silkeværker, der er helt gammeldags kartoffeltryk på silke. Hun er kommet de sidste to år og samlet rest blomster i Tableau, og så har hun lavet silketryk ud af dem. Og det er blevet til nogle store kontemporære værker, der hænger ned fra loftet. Så det er mit sidste køb. Og så har jeg lige købt et sofabord af en belgisk designer der hedder Laurids Gallée, som går på Eindhoven, en af de største designskoler i verden, og som laver funktionelt kunst. Så ham har jeg lige købt et sofabord af, som både fungerer som et møbel man kan bruge, men også som et værk. 

 

Hvordan vil du beskrive din tøjstil?
Det er kontrolleret kaos én gang til. Jeg kan bruge mange forskellige stilarter på samme tid. Jeg er ikke typen, der går efter et udtryk. Så jeg er meget farveglad, og jeg kan godt lide at håndplukke noget fra forskellige stilarter og så sammensætte dem. 

 

Hvad skal du iklæde dig mest denne sommer?
En masse farver.  

Editorial staff

Fotograf: Polina Vinogradova