Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00

Armor Lux sweater, 699 kr. Tiger of Sweden jeans, 1.100 kr. Common Projects sneakers, 2.700 kr.

Vi mødte galleristen til en snak om hans hverdagsuniform, arbejdsdag og hvordan han ikke blot sælger kunst, men placerer den bevidst. 

 

For gallerist og kunstsamler Peter Ibsen var museumsbesøg i hans barndom mest af alt forbundet med kedsomhed. “Oppe på Louisiana kunne man få en rød spegepølsemad med tandsmør. Det var det eneste fede for mig dengang,” husker han. Men da han for mere end 25 år siden tilfældigt kørte forbi et galleri, var der alligevel et værk i vinduet, der fangede hans opmærksomhed. Solgt. Sådan beskriver han bedst det første møde med kunsten, der siden har vokset sig fra interesse til fuldtidsbeskæftigelse med galleriet Sunday-S, som han åbnede i september 2016. Fra placeringen i Amaliegade i indre by udstiller Ibsen, med afsæt i hans private samling, unge internationale kunstnere i et minimalistisk rum – en stil, galleristen har gjort til sin signatur. 

ILLUM-Peter_5.jpg

Hvordan startede din interesse for kunst? 

Det var faktisk en tilfældighed. Jeg er ikke vokset op med forældre, der købte kunst og jeg har altid syntes, at det var dødirriterende at komme på museer. Men da jeg var i tyverne, kom jeg kørende ned ad Bredgade, og der hang et værk inde i et galleri, som jeg bare måtte se. Så jeg smed bilen til højre og gik ind og kiggede på det, men det var selvfølgelig solgt. I stedet fandt jeg kunstneren og besøgte ham i hans studie. Det var virkelig fascinerende, så det blev min introduktion til den verden. Jeg besøgte samme kunstner flere gange og købte små værker af ham på afbetaling. Og så er det vokset derfra. 

Acne Studios sweater, 3.100 kr. 

Derefter begyndte du at samle på kunst?

Først samlede jeg primært på dansk kunst, og det skulle helst være vildt, sjovt og farverigt. Efter 10 år stoppede jeg op og tænkte over, hvad jeg egentlig havde gang i. Min samling gav ingen mening. Den var totalt rodet, og helt formålsløs. Så jeg solgte faktisk hele samlingen fra og startede forfra. Det var især ét værk, der afgjorde, at jeg skiftede min samling ud. Et sort værk lavet af kassettebånd. Jeg syntes, det var vildt irriterende, men endte med at købe det alligevel. Siden har jeg prøvet at skille mig af med alt det der giver rod, forvirring og stress. Jeg besluttede, at det kun skulle være unge internationale kunstnere. Det skulle være monokromt, abstrakt og minimalistisk. Det skulle ikke være malet med normale remedier eller på traditionel vis. Historien bag værket blev langt mere vigtig for mig. Proces og idé er ofte skjulte historier bag et værk, men jeg synes, at de 80 %, som du ikke får foræret visuelt er en stor del af et værk. Jeg besluttede også, at jeg kun ville have få kunstnere i min samling, og jeg ville have mange værker af hver kunstner, så der kom en form for rød tråd. I den søgen fandt jeg ofte nye udenlandske kunstnere, som folk ikke rigtig kendte. Jeg begyndte at interviewe dem, og derfor lavede jeg min blog Copenhagen Contemporary. Derefter begyndte flere at spørge mig om hjælp til at købe kunst i udlandet. Det gjorde jeg lidt som en hobby til at starte med, men for fem år siden solgte jeg mit firma og startede et galleri.  

 

Hvorfor besluttede du primært at samle på internationale kunstnere? 

Jeg syntes, at den proces og det materialevalg, de har, er mere interessant. Det er spændende at kigge ud over grænsen. Jeg havde lidt fornemmelsen af, at folk herhjemme køber det samme som alle andre. De går i det samme. De bor på den samme måde. De har de samme møbler. De har det samme kunst. Nabokunst kalder man det. Det blev jeg træt af. Jeg gjorde det jo selv de første ti år. Det handlede om at finde noget, der var interessant ud over det man i forvejen så i Danmark. Det passede bedre til mig at have international kunst. 


 

Hvordan ser din arbejdsdag typisk ud?

Jeg er rimelig rutinepræget. Jeg følger min datter i skole, og så tager jeg til yoga bagefter. Yoga er genialt. Det skaber ro og gør bare noget ved en, så jeg planlægger altid mine møder til efter min morgenyoga. I kunstbranchen sker der alligevel ikke noget før ved 11-12 tiden, så jeg skal ikke være på kontoret til en bestemt tid. De kunder og kunstnere, som jeg har, er alle sammen i udlandet, så mine tidszoner er godt blandet rundt. Jeg føler ikke, at jeg går på arbejde som sådan. Dagene er aldrig ens. Der er også mange dage, hvor der ikke sker noget som helst. Kunstbranchen åbner først rigtigt op fra torsdag til lørdag, så meget af tiden inden da går med at tale med kunstnere og samlere. Ellers bruger jeg en del tid på at udforske nye kunstnere samt holde mig ajour med det internationale marked. 

ILLUM-Peter_2.jpg

Armor Lux sweater, 699 kr. Tiger of Sweden jeans, 1.100 kr. Common Projects sneakers, 2.700 kr.

Hvordan er processen, når du sælger kunst?

Jeg placerer det mere, end jeg sælger det. Jeg siger tit nej til folk, hvis det ikke passer ind i deres samling. Jeg tror, jeg siger nej 50-60 % af gangene.  

 

Så du matcher værk med køber?

Det synes jeg, at man skal. Du varetager kunstnerens interesse i, at hans karriere skal bygges op. Og det afhænger meget af, hvilke samlinger han hænger i. Jeg spørger tit folk, hvad de har i deres samling i forvejen, når de henvender sig. Og hvis de ikke har en samling, der matcher til et værk – eller efterspørgslen på en bestemt kunstner – så får de ikke værket. Kunstnerne har gjort sig umage, og det forpligter som gallerist, men også som samler. Kunst skal ikke bare pynte over sofaen.  Det skal ikke være nemt at få et værk. Jeg plejer at sige: Du skal ikke købe det, du får tilbudt, men det du ikke får tilbudt. 

 

Har du fået afslag på kunst, du var interesseret i at købe?

Mange gange. De værker man rigtig gerne vil have er umulige at få fat i. Det sker også tit, at du i starten godt kan købe af en ung kunstner, men så stikker hans karriere af. Så bliver du enten skåret af på pris eller tilgængelighed. Så er min samling ikke længere god nok til, at jeg kan få flere værker af ham, fordi de er placeret i store internationale samlinger. Der var et værk, jeg gerne ville have, hvor der var venteliste. Der skulle man både sende CV og information om, hvad man havde i samlingen? Hvor længe man havde samlet? Hvor mange værker man havde fra den kunstner? Om man nogensinde havde solgt på auktion – samt om man nogensinde havde solgt noget fra kunstneren? Og endelig om man lovede at beholde værket i mindst fem år. Hvis man skrev under på alt det, så kunne man godt få lov at købe.

Hvad vigtigt for dig, når du skal skabe rammen om dit hjem?

Der skal være ro, rene linjer og få ting. Jeg presser mig selv til at leve med mindre. Det skaber ro derhjemme, at der ikke er noget der forvirrer. Der er en tidløshed over det. Jeg bliver stresset af rod. Jeg vil hellere vente lang tid på at finde den rigtige stol frem for en, der er smart de næste par år – og derefter skal skiftes ud. Det passer ikke til min stil. Det selvfølgelig primært kunsten, der får lov at bestemme. Det vil den altid gøre for mig. Jeg kunne leve med én stol, men der skal være kunst. 

 

Hvad er det mest værdsatte objekt i dit hjem? 

Det er nemt nok at sige det er et af de dyreste værker jeg har derhjemme, men det kan næsten godt genanskaffes. Så jeg vil sige, at det er min datter Ellas kunstgenstande, som hun har lavet på vores utallige søndagsture på Louisiana. Hun elsker at tegne eller lave ting af ler. Hun har et helt hjørne i lejligheden, hvor alle hendes ting er. Det er noget, jeg vil have resten af livet. Det er vores ting at tage på Louisiana, og det er med helt faste rutiner: Først ind og se noget, så ned i værkstedet og arbejde, så op og se noget mere, og så ned og hente. 

Samler du på andre ting end kunst?

Det gør jeg lidt, men det er ubevidst. Hvis du køber ting, der holder og er af god kvalitet, så smider du dem heller ikke ud. Jeg tror, jeg har 15-16 par briller. Jeg har handlet hos Poul Stig siden ‘97, og jeg har stadig brillerne. Men det er ikke fordi jeg samler på dem. Jeg smider dem bare ikke ud, og jeg ødelægger dem heller ikke. Det er det samme med ure. Og jeg har nok også lidt for mange hvide sneakers, sorte jeans og T-shirts.  

ILLUM-Peter_1.jpg

PS Paul Smith jakke, 1.700 kr. Maison Margiela strik, 2.750 kr. J. Lindeberg bukser, 1.100 kr. Golden Goose sneakers, 2.800 kr. 

Har du en hverdagsuniform?

Det har jeg. Det hænger sammen med, at jeg simpelthen ikke gider bruge en masse tid om morgenen på at finde ud af, hvad jeg skal have på. Jeg har en masse sorte jeans, de er alle sammen ens. Seks forskellige sneakers, de er næsten alle sammen ens. En masse T-shirts, de er alle sammen sorte. Og en masse briller, som næsten altid er sorte. Så det skal være sort og hvidt, nemt, ikke så meget pjat – og så skal man bare kunne stikke hånden ind i skabet uden at kigge og tage noget ud. Det fungerer bare. Så ja, jeg har helt klart en uniform, uden at det nødvendigvis er bevidst.   

Editorial staff

Fotograf: Polina Vinogradova