Selvom eksfoliering er vigtigt hele året rundt, så er det en særlig betydningsfuld del af din vinterrutine, da det hjælper din hud med bedre at optage fugt. De fleste er nok bekendte med klassiske body scrubs som bruges i badet, men en urgammel eksfolieringsmetode har i de seneste år genvundet popularitet i skønhedsbranchen: Tørbørstning. En effektiv metode af blid børstning på tør hud inden du træder ind i badet, som er hyldet, især herhjemme, af mærket Karmameju. Hvordan du vælger, at eksfoliere afhænger både af din hudtype og behov, men én ting er sikkert: Det er ikke et trin, du bør springe over, når først temperaturen er faldet.
Den tørre vinterkulde tager sin tørn – især på dine hænder. Og med alt den sæbe, vand og kolde cykelture, de er udsat for i løbet af dagen, er det vigtigt at have en god creme lige ved hånden til konstant at give dem lidt ekstra fugt. Vores valg falder på Hand Cream Trio Kit fra mærket Grown Alchemist, hvor du får håndcreme som både lindrer, blødgører og reparerer.
Du undrer dig sikkert over, hvorfor SPF er på listen over skønhedsprodukter til en tid, hvor solen er så godt som gået i hi. Men SPF er velsagtens én af de vigtigste trin i din hudplejerutine. For selv i måneder, hvor den store gule stjerne er inden steder at se, kan dens stråler stadig gøre skade. Hvis du ikke er helt frisk på dagligt at anvende den typiske fede solcreme, som efterlader din hud klistret og med et glinsende blegt lag, så er du uden tvivl ikke den eneste. Heldigvis har eksperterne fundet løsningen, og du kan nu finde SPF i alt fra fugtighedscreme til foundation. Der er frit valg.
Findes der noget værre end tørre, revnede læber? Utvivlsomt vinterens nemesis. Så selvom et glinsende lag lipgloss og kirsebær-farvet læbepomade er velegnet, når du hurtigt skal friskes op, er vinteren ikke en tid til at sløse rundt, når det kommer til dine læber. Sikker dig, du altid har en god blødgørende læbepomade i tasken – du vil takke os senere.
Ansigtsolie er din hudplejerutines nye nøgleingrediens. Olien lover både velfugtet hud og en glød udover det sædvanlige, mens den samtidig beskytter mod partikler fra miljøet. Ingen badeværelseshylde er komplet uden – især ikke på denne tid af året. Og med ansigtsolies nyvundne popularitet kan de fås i alle afskygninger og prisleje. Start med at finde dem, der er kompatible med din hudtype og tag den derfra.
Alle produkter er tilgængelige i ILLUM Beauty Hall.