Hvis du er klar til at opgradere din hudplejerutine med endnu mere selvforkælelse, så bør du tilføje en Gua Sha til dit regime. Den ældgamle teknik stammer oprindeligt fra kinesisk medicin og involver at skrabe huden med en sten. Der findes mange fordele ved at bruge en Gua Sha, og resultaterne kan ses allerede efter første gang.
Inkorporerer du teknikken i din rutine et par gange om ugen, så hjælper den med at løsne spændinger, reducere inflammation og hævelser, sætte gang i lymfesystemet, samt mindske rynker og fine linjer. Se med her, hvor kosmetolog Rasha Harb Tarak guider os igennem en simpel teknik, du nemt kan introducere i din morgen- eller aftenrutine.