I takt med at kalenderen skriver efterår, dagene hastigt forkortes og vi bruger mindre tid i solen, er det en rigtig god idé at putte lidt ekstra fokus på din hudplejerutine. Dobbeltrens og en god fugtgivende creme har nok set dig gennem sommeren, men vinterhalvåret kræver mere pleje, hvis du skal opretholde en smuk hud. Den sunde, solkyssede glød du har opbygget sommeren igennem falmer nemlig på et øjeblik, hvis du ikke hjælper din hud lidt på vej. Heldigvis ved ILLUM Beauty Hall’s kosmetolog Rasha Harb Tarak alt, hvad der er at vide om hudpleje. Se med her, hvor hun guider os igennem hudplejerutinen, der vil bibeholde din sommerglød lidt endnu.