Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00

Om kunstneren

Mathias Iversen

Oplev Mathias Iversens unikke univers i ILLUM fra 12. aug. – 20. okt. Mathias Iversen, født i 1992, er elev på kunstskolen Bifrost i Randers.

 

Han har skabt et unikt univers gennem sine sort-hvide tegninger, hvor figurerne afspejler hans opfattelse af mennesket og dets sande natur. Hans kunstværker er kendetegnet ved detaljerigdom og dybde, hvilket fremhæves gennem brugen af tuschpen. Inspireret af japansk kultur og manga tilfører Mathias’ kunst en særlig æstetik, der kombinerer traditionelle teknikker med moderne udtryk.

 

Mathias er en del af et inspirerende og kreativt miljø på Bifrost, hvor skolen siden 1995 har udviklet sig til at rumme 21 elever. Mathias del­tager aktivt i de fælles undervisningsaktiviteter og arbejder individuelt på sine projekter.

Om Bifrost

Kunstskole for voksne udviklingshæmmede. Kunstskolen har seks lærere, som alle er udøvende kunstnere med både pædagogisk og kunstnerisk baggrund. Undervisningen på Bifrost giver eleverne mulighed for at udvikle deres evner gennem arbejde med forskellige materialer og teknikker inden for tegning, maleri, grafik og skulptur. Derudover undervises der i farve- og materialelære samt kunst­historie, og eleverne får mulighed for at deltage i museums- og galleribesøg.

 

Skoleåret afsluttes med en elevudstilling, hvor Mathias og de andre elever fremviser deres værker. Bifrost-elever udstiller løbende både i Danmark og internationalt, og flere elever, herunder Mathias, har været produktive  og udstillingsaktive på tværs af landegrænser, såsom Japan, Irland, Tysk­land, Skotland, Ungarn, Frankrig, Belgien og Finland. Enkelte har endda holdt foredrag om deres værker, været portrætteret i TV og deltaget i censurerede udstillinger i Frankrig og Tyskland.