Åbningstider:
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00
Se åbningstider
  • Mandag 10.00 - 20.00
  • Tirsdag 10.00 - 20.00
  • Onsdag 10.00 - 20.00
  • Torsdag 10.00 - 20.00
  • Fredag 10.00 - 20.00
  • Lørdag 10.00 - 20.00
  • Søndag 10.00 - 20.00

Om kunstneren

Ina Dyreborg

Ina Dyreborg er autodidakt tekstilkunstner og arbejder med tufting som sit kunstneriske medie. Hendes sanselige, farverige værker er fyldt med humor og vitalitet og rummer ofte en underliggende kommentar til verden omkring os.

 

Hendes kunstneriske praksis begyndte i 2013 med et ønske om et gulvtæppe, hun ikke kunne finde. Det blev starten på en eksperimenterende rejse, hvor hun udforskede garntyper, lærreder og tuftingteknikker, indtil hun fandt det udtryk, der passede til hendes stil og temperament.

 

I dag kombinerer hun tufting med elementer som spejle og håndformede detaljer i papirlersom skaber kontrast, dybde og et legende samspil mellem materialer og refleksioner. Farverne vælges intuitivt og formes af følelser, stemninger og livets forskellige faser – derfor er ingen værker nogensinde ens.

Om udstillingen

Fra den 31. juli til den 14. oktober inviterer ILLUM til at opleve Ina Dyreborgs kunstneriske univers i udstillingen What Are You Looking At? 

 

Vi bruger en stor del af vores liv på at kigge, vurdere og lade os fascinere af det, vi ser. Med sit karakteristiske univers af håndtuftede øjne udforsker Ina Dyreborg blikkets rolle – både det, vi retter mod verden, og det, der rettes mod os. 

Med bløde, håndtuftede tekstiler, stærke farver og spejlende refleksioner inviterer udstillingen til at gå på opdagelse i et sanseligt univers, hvor ét spørgsmål bliver hængende: Hvem kigger egentlig på hvem?